Klinik:
Orla Lehmanns Allé 7 4. sal
8000 Århus C
Mobil: 4086 0377
Hvad er Kranio-Sakral Terapi

Kranio-Sakral omfatter.: Kraniet, rygsøjlen, korsbenet, og halebenet.
Det er de knogler, der indeholder og beskytter centralnervesystemet, som er hjernen, rygmarven og rygmarvsnerverne.
Hjernen og rygmarven er omgivet af en hjernevæske (cerebrospinalvædske) og membraner.
Ved at løsne membranerne så hjernen og rygmarven kan bevæge sig frit, kan kroppen helbrede sig selv.

Når man løsner spændingerne i bindevævsmembranerne inde i hovedet, eller bindevævet omkring rygmarvens nerve, bliver det lige pludselig muligt at få en dyb, varende afspænding af musklerne i nakken og ryggen som hæfter til hvirvlerne. Kroppen får en bedre holding og smerten mildnes eller forsvinder."

Hvad er formålet med Kranio-Sakral Terapi?

Kranio-Sakral Terapi forbedrer funktionen af Kranio-Sakral systemet. Kranio-Sakral systemet støtter fysisk hjernen og rygmarvens nerver og holder dem på plads: Kranio-Sakral systemet er knoglerne i kraniet, ansigtet og korsbenet (sacrum), membranerne som holder hjernen på plads i forhold til disse knogler, og væsken (cerebrospinalvæsken) som cirkulerer omkring hjernen. Denne væske virker som en hydraulisk støddæmper for at beskytte hjernen. Væsken er også nødvendig for at hjernecellerne kan få næring og udskille affald. Det er nødvendigt for hjernens funktion at Kranio-Sakral systemet fungerer optimalt.

Hvordan foregår det?

Klienten ligger på ryggen på briksen og nyder behandlingen. På specielle steder på hovedet, nakken, ryggen og korsbenet anvender Kranio-Sakral Terapeuten et meget let tryk, 5 gram, som vægten på et stykke A4 papir. Klienten oplever en dyb form for afspænding, lige som når man er i en behagelig, næsten søvn-tilstand og drømmer, flyder, er bevist om omgivelserne, og slapper af.

Kranio-Sakral Terapi er en behandlingsform til at korrigere problemer som påvirker det vigtige Kranio-Sakral system. Cirka 25 - 35 % af mennesker har fysiske, følelsesmæssige eller indlærings problemer som kan afhjælpes ved at genoprette en normal funktion i Kranio-Sakral systemet. Den positive virkning af KST behandling er at det frigør eventuelle spændinger i leddene mellem knoglerne, afspænder i de stærke membraner som holder hjernen på plads, og forbedrer cirkulationen af både hjernevæsken og blodet.

Kranio-Sakral Terapi, (KST) hvor kommer det fra?

Det blev opfundet af en amerikansk læge, William Southerland tidligt i dette århundrede. Det blev hurtigt til en del af lægeuddannelsen i de osteopatiske skoler. (Osteopatiske læger har almindelig lægeuddannelse, men udover det, lærer de en blød form for manipulation af knogler i ryggen, nakken, osv.). For cirka 15 år siden, efter 3 års videnskabelig forskning i Kranio- Sakral Terapi - både mikro-anatomiske undersøgelser med elektron mikroskoper og kliniske undersøgelser - besluttede Dr. John Upledger at undervise i teknikkerne for første gang til folk som ikke var lægeuddannet. Siden blev KST den hurtigst voksende kropsterapi i USA og er ved at være det i Tyskland, Danmark og resten af Europa.

Piskesmæld / Whiplash
KST behandling kan afhjælpe piskesmældssmerter

Hvornår ser man whiplash?

Udover det klassiske eksempel ved påkørsel i bil, kan der opstå en whiplashskade ved en hvilken som helst fysisk påvirkning af kroppen, der medfører at hovedet laver en pludselig ukontrolleret bevægelse. Det gælder fx mange sportsskader.

Da hovedet er placeret på toppen af rygsøjlen, kan ryggen komme til at virke som en vægtstang. Det betyder at en kraft der påvirker den nederste del af ryggen, vil blive forstærket 2-3 gange, før den rammer nakken.

Andre gange er det selve nakken, der bliver ramt af den kraft, der udløser problemet. Det kan f.eks. ske i sportsgrene hvor flere personer støder sammen, eller ved dykning.

KST - kan hjælpe til at forbedre stress. Stress er en kampflugt reaktion - en urgammel overlevelsesmekanisme, som sætter krop og sind i en alarmtilstand for at imødegå en eventuel farlig situation. Udover psykiske årsager, kan stress også komme fra allergi, sygdom, eller for meget kaffe. Men ofte overset, hos en overraskende høj procent del af mennesker, kommer stress på grund af spændinger i vores Kranio-Sakral system. Stress kommer hvis vagusnerven, den 10ende-kranienerve kommer i klemme i leddet mellem hovedet og nakken. Denne form for stress kan normalt afhjælpes med KST. Det giver flere ressourcer. Folk får derved lettere ved at klare opgaver og udfordringer.

Medlem af Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter og Brancheforeningen Fysiurgisk Massage